Stine Møller Jacobsen

Uddannet civilingeniør i arkitektur og design.

Erfaring med undervisning og formidling af komplicerede emner, på en let forståelig måde.

Har i mange år arbejdet med energimærkning og energioptimering af bygninger i alle størrelser.

Har arbejdet med ISO-certificering, og ved hvordan man skaber gode procedurer som også bliver fulgt.

Siden 2017 har jeg på worldhugger.dk vejledt i, hvordan man som privatperson kan leve mere bæredygtigt.

OM MIG

Først og fremmest, så brænder jeg for bæredygtighed. Jeg ved at der er en bæredygtig vej frem, til en verden i bedre balance, og den vil jeg gøre, hvad jeg kan for at hjælpe med at finde.

Og hvad er det så jeg kan?

Jeg kan bidrage med en bred viden om bæredygtighed og et godt øje for at finde mulighederne – også i din virksomhed. Jeg kan komme med nye øjne og finde de bæredygtige muligheder, der helt sikkert ligger og venter i din virksomhed.

Jeg har en ingeniørmæssig baggrund og en stor interesse i adfærdspsykologi – to vigtige ingredienser når det kommer til bæredygtighed. Der kan være mange tekniske aspekter i at omlægge til mere bæredygtig drift, men der er også rigtig meget at hente ved adfærdsændringer.

En ting er at indsamle viden, noget andet er at formidle den på en måde så det bliver forstået, og ydermere praktisk omsætteligt. Jeg har stor erfaring med formidling af komplicerede emner på en let forståelig måde, og kan skære ind til problemets kerne og dissekere den så alle kan følge med i hvad den består af.

Jeg har stort fokus på at det der bliver leveret fra min side, er noget der konkret kan omsættes til handling, så forandringerne ikke bare bliver ved snakken og bløde vendinger, der kan flettes ind i en fluffy fremtidsstrategi. Fokus er på hvad I konkret kan gøre og hvordan I så gør det.

Intentionen med
Worldhugger Business

VISION

At blive regionens ledende rådgivervirksomhed for forretningsudvikling med fokus på bæredygtighed.

MISSION

WHBusiness hjælper i omstillingen til en mere bæredygtig verden, ved at rådgive virksomheder og institutioner i hvordan de mest effektivt kan blive mere bæredygtige.
Rådgivningen baseres på en analyse af det komplekse bæredygtige landskab og en klar og tydelig formidling heraf, som skaber forståelse og grundlag for handling for den konkrete kunde.

VÆRDIER

Bæredygtighed

Det er virksomhedens essens at bæredygtighed skal inkorporeres i alle aspekter.

nærværende

Det er vigtigt at alle ideer og forandringer tager udgangspunkt i en forståelse af den konkrete kunde og dennes forudsætninger.

ambitiøs

WHBusiness har store ambitioner om at alle virksomheder kan omstilles til mere bæredygtig drift. Der er en vej fremad for alle, og den vil vi finde.

visionær

Der skal tænkes fremad, mod den bæredygtige fremtid vi forsøger at opbygge. Der skal tænkes længere end det næste skridt.

Hør mere om hvordan din virksomhed kan blive mere bæredygtig

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få tilsendt tips, nyheder og tilbud: